Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgangen fra vuggestue til børnehave

Overgangsarbejdet i Ny Hammersholt Børnehus

Ny Hammersholt Børnehus er en integreret daginstitution med et hus til vuggestuen og et hus til børnehaven. For at skabe en tryg og naturlig overgang fra vuggestuen til børnehaven har vi sammen lavet disse retningslinjer:

Vuggestuen er ansvarlig for at lave 3 års sprogvurdering inden børnene rykker i børnehave. Hvis det skønnes der er behov for at gentage den senere, efter et par måneder i børnehaven, kan det gøres.

Daglig leder indkalder kvartalsvis til møde med vuggestue- og børnehave personaler for at planlægge hvilke børn som skal på hvilke stuer. Herefter informerer vuggestuen mundtlig forældrene om den kommende overgang, både stue og dato.

Børnehaven laver et brev og sørger for at sende det ud til forældrene ang. den kommende overgang, brevet indeholder:

  • Velkommen til ? stue med disse voksne.
  • Telefon nummer til stuen.
  • Hvad vil der ske i perioden frem til overgangen.
  • Hvad skal forældrene gøre i forbindelse med indkøringen – ikke noget, den står vi for, da vi er en integreret institution, men børnene bliver trætte af alt det nye og det vil være en god ide med korte dage i begyndelsen.
  • Information om børnehavelivet fx daglig rytme og ønsker til tøj.

En måned inden overgangen kommer vuggestuebarnet på besøg i børnehaven to gange om ugen, med sin gruppe og kendt voksen. I begyndelsen er det den kendte voksne fra vuggestuen som guider barnet/børnene rundt i børnehaven, de ”nye” voksne hilser på og prøver at skabe kontakt. Denne kontakt øges fra gang til gang. Den sidste uge inden børnehave start spiser barnet/børnene frokost i børnehaven, når de er på besøg.

Inden rykket afholder vi et møde med en voksne fra vuggestuestuen og den kommende børnehavestue og forældrene. Her overleveres barnet og forældrene kan stille spørgsmål til det kommende børnehaveliv. Resultatet af 3 års sprogvurderingen fremlægges også her.

Vi rykker aldrig på en fredag!

Skifte dagen:

  • Barnet møder ind i vuggestuen.
  • Vuggestuen holder farvel morgensamling k. 8.30. Barnet må gerne have noget med at dele ud.
  • Kl. 9.30 følges barnet/børnene i børnehave af kendt personale fra vuggestuen.
  • Forældrene opfordres til at hente tidligt denne dag – og de næste.