Vi har alle oplevet at vores barn får et nej – nogle gange fra os selv – og at deres reaktion gør ondt i maven på os, de bliver kede af det. Der er forskellige situationer hvor børn kan få et nej, nogen gange er det ok, andre gange syntes vi, som tilskuere, ikke det er i orden.

Børn kan blive mødt af et nej, hvis de spørger. ”Må jeg være med i jeres leg?” Dette kan der være mange grunde til. Vi vurdere at legen er vigtig og det er ok nogen gange at sige nej til nye deltagere, hvis man er godt i gang og ikke lige kan overskue at omlægge legen med flere deltagere. Og nogen gange er det svært for børn at formulere sig, så det kan godt komme til at lyde som en dum undskyldning: ”Nej, denne leg er kun for piger” eller ”I denne leg kan der kun være tre med”.

Det er vores job at hjælpe børnene med andre metoder til at komme med i legen, fx hjælpe dem med at finde en rolle de kan byde ind med. Hvis man spørger: ”Hvis jeg nu er hunden/faderen/kusinen der lige er kommet hjem fra arbejde, kan jeg så være med?” eller ”Og så sagde vi jo at jeg var moderen og havde lige været ude og handle og …”, er der større chance for at man kan sluse sig selv ind i legen.

Det er også vores job at lære børnene at håndtere et ”nej”, for det vil de møde mange gange i løbet af deres liv. Det er ok at være ked i korte øjeblikke, for det er vigtigt at børn bruger hele deres følelses registre, så det ikke opleves at nogle følelser er forbudte. Men selvfølgelig skal de trøstes og hjælpes videre. Tage det med oprejst pande og finde en ny strategi.

Vi, som voksne, skal være opmærksomme på at alle børn bliver inkluderet i nogle lege i løbet af dagen. Selvom det er ok at sige nej til flere i legen, skal det ikke altid være de samme der får et nej eller den samme gruppe der altid siger nej til andre. Børn kommer i daginstitution for at mødes med andre børn og lære at agere i sociale relationer, og det skal vi hjælpe dem med.

At blive mødt af et ”nej” om morgenen kan opleves specielt hårdt. Men for dem der leger kan det også opleves overvældende at blive spurgt af andre voksne (forældre) om deres barn må være med, og dette kan udløse et ”nej”, næsten pr. automatik. Vi har et ønske om at forældre lader personalet tage lederskab på afleveringen. Barnet afleveres til en ansat, der så vil hjælpe med at sige farvel og finde en leg/aktivitet barnet kan starte dagen med. Hvad det er, afhænger meget af hvornår barnet bliver afleveret.

Det skaber meget uro om morgenen når forældre turnerer rundt i huset for at finde passende legekammerater. Vi, som personale, vil bestræbe os på at være mindst en i fællesrummet, der er klar til at tage imod og hjælpe dagen i gang. Hvis det er ok med barnet må man gerne sidde lidt med ved bordet, men det er en fordel for alle parter, hvis forældrene melder klart ud når de er ved at gå, så ved vi hvornår vi skal blande os.